| Danske skolebørn julehygger med Yvette og MuhleSkrevet d. 2 December 2004”Kendskabet til skolemælk skal opbygges med leg og læring uden løftede pegefingre,” siger Lars Witt Jensen, marketingmedarbejder i Mejeriforeningen. 'Julemuhsteriet 3' bliver netop nu læst højt i landets 0.-3.-klasser. Printvenlig version
Tilbage til oversigt
Julemanden Julles kane forulykker og mister de 24 magiske skruer, der kan få den til at flyve. Umiddelbart er der ikke meget mælk i den historie, men ikke desto mindre er ’Julemuhsteriet 3’ en del af Skolemælks aktiviteter.
”Grundlæggende når vi snakker pædagogiske aktiviteter i forbindelse med skolemælk, er det et strategisk valg, at emnet skolemælk ikke må blive for eksplicit i form af løftede mælkepegefingre og mælkekartonklipperi,” forklarer Lars Witt Jensen, marketingmedarbejder i Mejeriforeningen.
Bindeleddet mellem ’Julemuhsteriet 3’ og skolemælken er de to maskotter Yvette og Muhle, der bliver sendt på detektivarbejde for at finde de forsvundne skruer til julemandens kane.
”Hvis det er lykkedes os at oparbejde et positivt kendskab blandt børnene til disse to figurer, er der en god chance for, at de forbinder disse aktiviteter med skolemælk. På den måde undgår vi at snakke i et voksent sprog til de mindste skolebørn,” siger Lars Witt Jensen.
Kilde: Mejeri.dk
Se alle nyhederne
|