| Advarsel om medicinrester i fiskefiletSkrevet d. 30 Maj 2005Fødevarestyrelsen har fundet stoffet leucomalakitgrønt i et parti frosne panerede fiskefileter fra Vietnam. Fiskefileterne er blandt andet solgt i SuperBrugsen. Stoffet er under mistanke for at være kræftfremkaldende og må derfor ikke anvendes til dyr, som skal bruges til fødevarer. Der skal dog store mængder til, før stoffet har en kræftfremkaldende effekt, og derfor behøver forbrugere, der har spist fisken, ikke bekymre sig. Har man købt fisken, men ikke spist den, bør man dog smide den ud eller levere den tilbage. Fisken bliver nu fjernet fra butikkerne.
Kilde: www.berlingske.dk
Se alle nyhederne
|