| Ud med sodavand - ind med mælkSkrevet d. 5 December 2004Slik- og sodavandsautomater står til at blive forbudt på de belgiske skoler. I stedet får skolebørnene mulighed for at købe mælkedrikke og frugt i 'den grønne maskine'.
Ud med slik og sodavand, ind med mælk, frugt og grønt. 'Den grønne maskine' er en sund snackautomat, som nu kommer på markedet i Benelux-landene. I stedet for de usunde varer skal den 'grønne maskine' fyldes med mælkeprodukter og frisk frugt.
Maskinen kommer netop som den belgiske regering er ved at lave en lov, der forbyder salg af slik og sodavand fra automater i de belgiske skoler fra næste skoleår. Men på grund af maskinens sunde indhold er den ikke omfattet af loven.
"Når en skole køber maskinen, skal der underskrives en kontrakt. Det sikrer, at der ikke kommer produkter med et højt sukkerindhold i maskinen," siger Didier Albers, direktør for det belgiske firma 'Benelux Vending Solutions', der sælger maskinen.
Kilde: Mejeriforeningen
Se alle nyhederne
|