| Arla UK springer på diætbølgenSkrevet d. 6 December 2004En ny produktrække fra Arla UK følger Atkins-kuren. Mælk, yoghurter og saucer med reduceret indhold af kulhydrater kommer på hylderne i England først i det nye år.
Arla UK har udviklet en ny type produkter, der har et lavt indhold af kulhydrater. Arla UK har fået licens til at markedsføre produkterne under navnet Atkins, og de nye produkter kommer i handelen i England efter nytår.
Produkterne har ved hjælp af filtrering og enzymer fået reduceret indholdet af kulhydrater. Atkins’ diæt foreskriver, at man for at tabe sig skal spise mange proteiner, meget fedt og næsten ingen kulhydrater.
Arla Foods har ingen planer om at lancere Atkins-produkterne i Danmark.
"Vi tror mere på en sund og varieret kost end på kure," siger kategorichef hos Arla Foods, Karsten Jeppesen.
Kilde: Mejeriforeningen
Se alle nyhederne
|