| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Nikotintyggegummi mod overvægtSkrevet d. 6 November 2002Nikotintyggegummi kan bruges som slankemiddel, viser nyt forsøg. Omvendt er slankepillen Letigen blevet testet for at se, om den kan bruges til rygeafvænning.En af årsagerne til, at folk der ellers er holdt op med at ryge, ofte begynder igen, er, at de let tager på i vægt efter at have lagt cigaretterne på hylden. Men tilbagefaldet er mindre, hvis man har brugt nikotintyggegummi eller plaster, fordi kroppen stadig får nikotin, der øger døgnforbrændingen og nedsætter appetitten. Det har fået professor Arne Astrup og læge Søren Toubro fra Institut for Human Ernæring til at undersøge, om nikotintyggegummi også kan bruges som slankemiddel. 12-15 forsøgspersoner tyggede forskellige doser og blandinger af nikotin og koffein, for at finde ud af, hvad der gav det bedste resultat. Det viste sig, at koffein og nikotin stimulerer energiomsætningen og potentierer hinanden, når de kombineres. Når nikotintyggegummi kan bruges mod overvægt, kan slankepillen Letigen måske bruges til rygeafvænning? Det fik medicinalproducenten Nycomed testet for knap 10 år siden, men den undersøgelse viste, at selvom efedrin, som er et af aktivstofferne i Letigen, angiveligt skulle mindske afhængigheden af cigaretter, hjalp slankepillen ikke forsøgspersonerne til at kvitte tobakken.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk |