| Sveriges mejerier ser lyst på fusionenSkrevet d. 13 December 2004Arla og Campinas ægteskab har ikke skræmt de svenske mejerier – de kan tværtimod se en række fordele.
De svenske mejerier frygter ikke fusionen mellem Arla og Campina. Lantbruk.com har forhørt sig hos mejerierne, og flere mejerier ser flere fordele end ulemper ved fusionen:
Hans Johansson, formand, Skånemejerier:
”Arla bliver endnu større og får mere international fokus. Det er sikkert gennemtænkt, det de gør, men det slider på en organisation at vokse hele tiden. Og man skal heller ikke tage for let på kulturforskelle virksomheder og lande imellem. Jeg kan ikke se, at en fusion mellem Arla og Campina kan være skadelig for os, snarere at vi fremstår endnu mere som det lokale og nærproducerende alternativ.”
Herbert Nyman, formand, Norrmejerier:
”Norr- och Västerbotten har 600 000 indbyggere, jeg tror ikke, at vores lille marked har den store interesse for den nye mejerikæmpe i Europa.
Men det kan vise sig at være meget positivt, at Europas ubestridt største mejerikonstellation rent faktisk bliver et andelsselskab. Måske vil det bedre lønsomheden for de pressede mælkeproducenter, end hvis det blev drevet som et aktieselskab.”
Ingvar Persson, formand, Milko:
”Det er svært at overskue, hvad der sker på længere sigt. Men jeg tror ikke, Campina og Arlas fusion får den store betydning for Milko nu og her. Tværtimod så kan det faktisk godt ende med, at i forbrugernes øjne vil Milko fremstå som det rene, svenske, mens Arla nu kan komme til at ses som det store, lidt mere diffuse internationale foretagende. Det skulle jo teoretisk set være en fordel for os.”
Ingvar Persson er mere urolig for Svensk Mjölks fremtid:
”Svensk Mjölk har i sin nuværende form udspillet sin rolle i og med, at Arla som markedsledende nu går mod mere internationale markeder. Spørgsmålet er, om Svensk Mjölk kan drives videre i sin nuværende udformning, eller om organisationen skal omstruktureres,” siger han.
Kilde: Mejeriforeningen
Se alle nyhederne
|