| Arla fortsætter med Økomælk-kartonerSkrevet d. 28 November 2003Trods klager fra forbrugerne og et påbud fra Forbrugerombudsmanden fortsætter Arla Foods med at bruge mælkekartonerne fra datterselskabet Økomælk A/S, indtil mejeriet lukker den 31. december.
Forbrugerombudsmanden bad 19. november Arla Foods om at anføre navnet ”Arla Foods amba” på kartonerne fra Økomælk A/S, da der efter hans opfattelse ellers er tale om vildledning af forbrugerne.
Men Arla Foods mener, at Forbrugerombudsmandens henvendelse synes at være baseret på den forudsætning, at Økomælk A/S indgik i Arla Foods amba, efter at koncernen købte aktierne i Økomælk A/S den 1. januar 2003. Arla Foods fastholder, at Økomælk A/S er et 100 procent ejet datterselskab og dermed en selvstændig juridisk enhed. Mejeriet er fortsat som selvstændig udbyder af mælkeprodukter med egen produktion og egen markedsføring. Derfor mener Arla Foods, at mejeriets emballage er i overensstemmelse med fødevareloven.
Kilde: Landbrugsmagasinet
Se alle nyhederne
|