| Økologer forærer mælken vækSkrevet d. 17 Januar 2005Økologiske mælkeproducenter delte gratis økomælk ud for at gøre forbrugerne opmærksomme på, at priskrigen i sidste ende rammer danske landmænd, køer og miljø.
"Du kan lige så godt få det gratis" var mottoet, da økologiske mælkeproducenter torsdag eftermiddag delte gratis øko-mælk ud på Lille Torv i Århus.
Under massivt presseopbud fik forbipasserende en liter mælk og en løbeseddel i hånden og mulighed for en snak med de økologiske landmænd.
"Vi gør det her for at skabe opmærksomhed om, at mælkekrigen kommer til at gå ud over os landmænd, vores dyr og vores marker," sagde økologisk landmand Jess Jepsen. Han var rykket ud fra Tinglev i Sønderjylland med en halv times varsel for at deltage i aktionen, der var sat i gang af Økologisk Landsforening.
"Vi er nødt til at sige stop. Vi kan ikke gøre det billigere. Jeg håber, at det, vi gør i dag, får forbrugerne til at tænke sig om, når de handler," sagde Jess Jepsen.
Kilde: Mejeriforeningen
Se alle nyhederne
|