| Gratis pizza koster minister jobbetSkrevet d. 18 Januar 2005Canadas immigrationsminister Judy Sgro lovede den lokale pizzamand hjælp til at få lov til at blive i landet mod gratis pizza med udbringning. Det skulle vise sig at være en mindre god ide - immigrationsministeren måtte fredag tage sit gode tøj og gå. Det skriver Reuters Bureau.
Foto: ScanpixPizzeriaindehaveren Harjit Singh beskylder ministeren for at have bedt ham om at forsyne kampagnestaben med gratis pizzaspise. Til gengæld lovede ministeren angiveligt at sikre manden en permanent tilladelse til at blive i Canada.
- Hun lovede at skaffe mig en canadisk opholdstilladelse, hvis jeg hjalp hende i hendes valgkampagne. Judy sagde, at hun ville have mig til at levere pizza, hvidløgsbrød osv. til hendes kontor... så det gjorde jeg. Hun sagde også, at hun skulle bruge 15 til 16 personer til at hjælpe med arbejdet i forbindelse med kampagnen. Det organiserede jeg for hende, lyder det ifølge Reuters Bureau fra Harjit Singh.
Judy Sgro har på det skarpeste afvist beskyldninger, men valgte altså fredag alligevel at forlade sit job. Hun kæmper i forvejen med beskyldninger om, at have givet en rumænsk stripper en uberettiget midlertidig opholdstilladelse.
Kilde: TV2
Se alle nyhederne
|