| Danish Crown lukker slagteri i HjørringSkrevet d. 19 Januar 2005Danish Crown ventes onsdag at informere om lukning af slagteriet i Hjørring. Hidtil har der været planer om at fjerne 180 jobs, men nu er alle 500 i fare.
Danish Crown vil lukke slagteriet i Hjørring med 500 ansatte.
Tillidsmand Jørgen Katballe siger til Ritzau, at Danish Crowns produktionsdirektør har indkaldt til orienteringsmøde onsdag eftermiddag.
"Jeg forventer, at han kommer med dårlige nyheder. At slagteriet lukkes helt i løbet af sommeren," siger Jørgen Katballe.
Slagterilukningen kunne ikke umiddelbart bekræftes af Danish Crown, hvis bestyrelse sad i møde onsdag formiddag.
Hidtil har det været slagterikoncernens plan at stoppe med slagtninger og opskæring i Hjørring. Det ville koste 180 arbejdspladser. Nu ser det ud til, at også udbening af svinekød forsvinder.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|