| Coop finder Salmonella DT104 i dybfrossen fransk berberiandSkrevet d. 5 Januar 2005Coop Norden har trukket dybfrosne berberiandebryststeg ud af butikkerne. Det er sket, efter at Coop Norden, varesikring i forbindelse med kontrol af importeret fjerkræ har fundet Salmonella Typhimurium DT104.
Varen, hvori Salmonella Typhimurium DT104 er fundet har betegnelsen ”Berberiandebryststeg” (950 g til 1050 g) er af mærket ”Gelavi” og har en holdbarhed til og med 28.02.2006. Pakningen er mærket med Aut.nr. F 79.195.02. Partiet blev leveret til Danmark i slutningen af december sidste år.
Forbrugere der har købt ”Berberiandebryststeg” (950 g til 1050 g) af mærket ”Gelavi” og har en holdbarhed til og med 28.02.2006 kan levere varerne tilbage og få pengene retur i den forretning, hvor de er købt.
Varen er solgt i SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Kvickly og Irma i hele landet. Og det kan ikke udelukkes, at der er forbrugere der stadig opbevarer dem nedfrosset.
Der er ingen risiko for sygdom, hvis man i øvrigt håndterer fjerkræ med omhu for god køkkenhygiejne og følger den tilberedningsvejledning som står på pakken.
Se alle nyhederne
|