| Briter blokerer for Carlsberg fusionSkrevet d. 6 Januar 2005De britiske konkurrencemyndigheder vil ikke tillade, at tre af de fire største bryggerier i England lægger deres tekniske serviceafdelinger sammen. Sidste år lagde Carlsberg og Scotttish & Newcastle disse aktiviteter, der primært består i at servicere fadølsanlæg i pubber, bar og restauranter, sammen, og senere samme år ville de også overtage markedets nummer tre, Coors' tekniske forretning.
Men her siger Competition Commission stop. "Vores undersøgelse har ført til den foreløbige vurdering, at effekten af den foreslåede fusion vil medføre en væsentlig forringet konkurrence på markedet for teknisk udstyr og dertilhørende serviceydelser," lyder det fra formanden for the Competition Commission, Paul Geroski i en pressemeddelelse.
Det er især den udbredte praksis i branchen, hvor betalingen for den tekniske vedligeholdelse kobles sammen med prisen for den leverede øl og bryggeriernes ejerskab af det tekniske vedligeholdelsesselskab. Det skaber ifølge konkurrencemyndighederne stor "inerti" til at skifte leverandør.
"Det er forventeligt, at det kan lede til uønskede effekter på både pris og kvalitet," siger Paul Geroski.
Da Carlsberg og Scottish & Newcastle sidste år etablerede det fælles selskab, blev der anlagt en mere konservativ vurdering af værdien af de mange fadølsanlæg, der er installeret. Det kostede Carlsberg en regning på 300 mio. kr. i form af nedskrivninger sidste år. Den belastede dog ikke driften, da den er bogført under særlige poster.
Parterne har nu frem til 25. januar til at komme med indvendinger til myndighedernes foreløbige afgørelse
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|