| Parmalat sætter fodboldklubben Parma til salg Skrevet d. 7 Januar 2005Den konkursramte italienske mejerikoncern har nu fået tilladelse til at sælge sin fodboldklub Parma, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Koncernens regeringsudnævnte administrator, Enrico Bondi, fik i går tilladelse fra en komité til at sælge fodboldklubben, der har passiver for 182 mio. euro (1,4 mia. kr.).
Fodboldklubben, der har hjemme i den norditalienske by Parma, blev købt i 1990 af Parmalats grundlægger Calisto Tanzi, der står over for svindelanklager i forbindelse med selskabets kollaps.
Siden købet har klubben, der ved købet befandt sig i en lavere italiensk division, vundet den europæiske UEFA Cup to gange.
Udover salget af fodboldklubben godkendte regeringen i går også Enrico Bondis reorganiseringsplan af Parmalats distributionssystem.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|