| Gensplejsning under lupSkrevet d. 26 Januar 2005Regeringens rådgivende udvalg for fødevareforskning anbefaler i et nyt strategioplæg, at forskere og industri inddrager forbrugernes ønsker og den massive modvilje mod gensplejsede fødevarer, når nye bioteknologiske produkter udvikles. Danske forbrugere vil generelt ikke vide af produkter med gensplejsede ingredienser, og derfor fører danske butikker ikke produkterne. Irmas direktør, Alfred Josefsen, siger, at Irmas kunder generelt er positive over for bioteknologi, men negative over for gensplejsning, og han har ikke planer om at gøre Irma til et lokomotiv for gensplejsede produkter. Han tror ikke, at gensplejsede fødevarer får et gennembrud hos danske forbrugere, før man udvikler et produkt, hvor nytteværdien er markant større end ulemperne. Samtidig kritiserer Alfred Josefsen det rådgivende fødevareudvalg for at pakke gensplejsning ind i begrebet bioteknologi.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende
Se alle nyhederne
|