| Arla-oste serveret for VM-kokkeSkrevet d. 31 Januar 2005De seneste ti års vindere af verdensmesterskabet for kokke fik tirsdag aften serveret Arla-oste.
Ved det uofficielle VM for professionelle kokke Bocuse d’Or, som blev afholdt i Lyon, blev der serveret Arla-oste.
Ostene blev serveret ved en buffet for de seneste ti års vindere af konkurrencen. Der deltog cirka 200 mesterkokke ved buffeten.
Det var Frankrigs-mesteren i oste Etienne Boissy, der havde arrangeret ostene fra Arla Foods. Der var tale om et specialsortiment af oste, der er udviklet til de bedste nordiske restauranter. Osteanretningen bestod af en røgost og en skimmelost med krondild, begge lavet på Troldhede Mejeri, samt en GrubeSvenbo lavet på Aars Mejeri og en Svecia extralagret lavet i Gøtene.
Etienne Boissy fremhævede især de to gule oste med ordene ”tres bien” (virkelig gode red.). 24 lande deltager i konkurrencen. Den danske deltager i 2005 er Rasmus Kofoed, der i 2004 blev kåret som nordisk mester.
Ideen til et verdensmesterskab for kokke kom fra franskmanden Paul Bocuse, der er en af verdens mest kendte kokke.
Konkurrencen afholdes hvert andet år i forbindelse med den store fødevareudstilling SIRHA i Lyon.
Læs mere om VM for kokke på www.bocusedor.com
Se alle nyhederne
|