| EU vil tillade nitrit i øko-varerSkrevet d. 6 Februar 2005Danske forbrugere kan fremover ikke være sikre på, at økologiske pølser og andre kødprodukter er fri for det kræftfremkaldende stof nitrit, skriver Politiken Søndag.
Et flertal af EU-lande gennemtrumfer nemlig beslutningen om at tillade det kontroversielle konserveringsstof, som herhjemme regnes for mere skadeligt end gavnligt.
Minister for familie- og forbrugeranliggender Henriette Kjær (K) erkender, at slaget er tabt. - Alt tyder på, at vi bliver stemt ned, siger hun.
Det er EU-kommissionen, som har foreslået, at nitrit kan anvendes i økologiske produkter, og da det bakkes op af et overvældende flertal i det såkaldte stående udvalg for økologiske landbrugsprodukter, er vejen banet for en ny lov, som er bindende for alle medlemslande.
Kilde: DR
Se alle nyhederne
|