| Urtekrams tidligere topfolk tiltalt for IT-kriminalitetSkrevet d. 7 Februar 2005To tidligere topchefer og en tidligere IT-chef hos Nordens største grossist inden for økologiske kolonialvarer, Urtekram A/S i Mariager, er blevet tiltalt for IT-kriminalitet. De risikerer op til fire års fængsel for at have hacket sig ind i virksomhedens e-mailsystem efter at være blevet bortvist, skriver Børsen. Sagen er en udløber af den hidsige strid, der udbrød mellem på den ene side stifterne af Urtekram, Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail, og på den anden side den nuværende hovedaktionær, den dansk-canadiske øko-millionær Ross Jackson. Adm. direktør i Urtekram Lars Børresen mener, at de tre tiltalte har villet sikre sig e-mails, som kunne bruges imod Urtekram i en sag, der verserer i Sverige. Her har Ronnie McGrails firma Dagsmeja AB lagt sag an mod Urtekram med krav om en millionerstatning, fordi han mener, at Urtekram uberettiget har opsagt et samarbejde.
Kilde: Foodwire.dk
Se alle nyhederne
|