| Fiasko for mærkning af madSkrevet d. 8 April 2005Regeringens idé om at mærke alle fødevarer med farvekoder, alt efter hvor sunde de er, er faldet til jorden. Producenter, landbruget og butikker vil ikke være med til at sætte røde mærker på den usunde mad, men vil kun fremhæve de sunde fødevarer. Nu foreslår Forbrugerrådet en obligatorisk ordning med et smileymærke i tre farver, der ligner regeringens oprindelige forslag, men igen møder forslaget stærk modstand fra de organisationer, der forkastede regeringens forslag. Mogens Werge, direktør i Coop, påpeger, at Coop sælger de samme varer i Danmark, Norge og Sverige, og at det er et praktisk problem, hvis man skal pakke varer til Danmark i en særlig emballage. Forbrugerminister Lars Barfoed (K) mener, at det er i strid med EU-reglerne, hvis Danmark indfører en obligatorisk mærkeordning.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|