| Rap mig en Big MacSkrevet d. 8 April 2005Produktplacering inden for den moderne, unge musik. Det var måske ikke nogen dårlig idé. Så hvis man nævner Big Mac i et rap-nummer, får man en net sum penge fra McDonald's. Burgerkæden har hvert fald skrevet sig bag øret, at kendte rappere ikke har noget imod at gøre lidt gratisreklame en gang imellem for deres egne favoritprodukter - ofte med strålende resultater til følge. Som for eksempel da P. Diddy og Busta udsendte nummeret "Pass the Courvoisier" sidste år. Da steg salget af den pågældende cognac med ikke mindre end 20 procent. Derfor tilbyder McDonald's nu at punge ud med nogle dollars hver gang et nummer, der nævner Big Mac i teksten, spilles på en radiostation, afslører Advertising Age. Men McDonald's stiller dog den betingelse at få det sidste ord at sige, når det gælder indholdet af den øvrige tekst - og der synes der at ligge enormt gode udsigter til konflikter. Som vi her på redaktionen har forstået de værste skråsteg bedste rappere, så er deres Big Mac slet ikke den samme Big Mac som McDonald's serverer. Og sandwicherne er heller ikke de samme. Men guderne forbyde at McDonald's nu skal ødelægge vores rap...
Kilde: Foodwire
Se alle nyhederne
|