| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Regulering af transfedtsyrer skal forbedre folkesundhedenSkrevet d. 3 Februar 2003Fødevareminister Mariann Fischer Boel vil fastsætte regler for indholdet af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer. Efter drøftelser med Ernæringsrådet og Forbrugerrådet er der således bred enighed om, at grænsen for indholdet af transfedtsyrer i olier, fedtstoffer mv. foreløbig skal ned på under 2 %.På baggrund af flere undersøgelser vedrørende transfedtsyrer kan det konstateres, at dokumentationen for transfedtsyrernes skadelighed i form af øget risiko for blodpropper er så overbevisende, at fødevareminister Mariann Fischer Boel med tilslutning fra Dansk Folkeparti nu har valgt at regulere dette område nationalt. Danmark har drøftet spørgsmålet om en dansk regulering af området med EU-kommissionen. Danmark ligger teknologisk set i front i forhold til de øvrige EU-lande, når det gælder anvendelse af fedtstoffer uden transfedtsyrer. Uanset, at der endnu kan ske forbedringer på dette område, har den danske industri således gjort en ihærdig indsats for at få indholdet af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer ned på under 1 %. Vi har endnu ikke det tilstrækkelige overblik over transfedtsyreindholdet i en række varegrupper til at gå længere ned end 2 % som generel grænse. Fødevareministeren vil på denne baggrund fastsætte regler for indholdet af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer. Efter drøftelser med Ernæringsrådet og Forbrugerrådet er der således bred enighed om, at grænsen for indholdet af transfedtsyrer i olier, fedtstoffer mv. foreløbig skal ned på under 2 %. Som et incitament til, at industrien kan arbejde for en endnu lavere grænse har Dansk Folkeparti lagt vægt på, at reglerne vil give mulighed for anprisning af produkter, som indeholder højst 1 % transfedtsyrer. Såfremt producenterne overholder denne grænse på højst 1 % vil producenterne således ifølge de nye regler kunne anprise deres varer som værende ”fri for transfedtsyrer”. Transfedtsyrer er en form for hærdet fedtstof, som indgår i en lang række fødevarer såsom kager, kiks, chokoladebarer, mikroovnspopcorn og fastfoodprodukter mv. Kilde: Pressemeddelelse fra Fødevaredirektoratet (30.1.03).
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|