| Flertal for at redde madflagskibSkrevet d. 5 April 2005Forbrugerminister Lars Barfoed (K) vil ikke give flere penge til regeringens nødstedte flagskib på madområdet, Danmarks Fødevareforskning.
Heller ikke selv om man ifølge eksperter og fagfolk undervurderede pengebehovet kraftigt ved etableringen, og de kommende besparelser kan gå voldsomt ud over fødevaresikkerheden.
Forbrugerne kan være trygge
»Jeg har ikke en fyldt pengekasse stående i ministeriet, så det ligger ikke lige for at hæve budgettet«, siger forbrugerminister Lars Barfoed (K).
Han tilføjer, at forbrugerne kan være helt trygge, fordi man ikke vil spare på her og nu-kontrol, men på de langsigtede undersøgelser.
Oppostionen på barrikaderne
Den forsikring holder slet ikke, mener oppositionen. De påpeger, at der i ledelsens oplæg til bestyrelsesmødet i morgen lægges op til at spare næsten hver tredje fastansatte medarbejder - i nogle centrale afdelinger hver anden.
»Det er en indholdsløs garanti. Det er fuldstændig vanvittigt at påstå, at besparelser i den størrelsesorden ikke vil gå ud over fødevaresikkerheden«, siger den radikale fødevareordfører, Elisabeth Geday.
Forringelser på en række områder
Ifølge forskere på institutionen vil nedskæringerne blandt meget andet gøre det sværere at finde hormonforstyrrende ftalater i syltetøjslåg og opdage kræftfremkaldende stoffer i sorte plastic-køkkenskeer, som Danmarks Fødevareforskning har gjort det inden for de seneste måneder.
Danskerne vil også få dårligere råd om, hvordan de kan bade ved algeopblomstring. Og institutionens evne til at opdage nye farlige stoffer vil blive svækket, fordi man kun har råd til at tjekke de allerede kendte.
»Der må flere penge til nu - inden de stærke forskerkræfter selv siger op«, mener Elisabeth Geday.
Også resten af oppositionen og Forbrugerrådet er stærkt bekymrede.
Dansk Folkeparti understreger, at besparelserne ikke må komme forbrugerne til skade, og der tegner sig således et flertal imod regeringen i sagen.
For få startpenge
Kritikere påpeger tillige, at regeringen er medskyldig i underskuddet på 33 millioner kroner i 2004 og de fortsatte økonomiske problemer i år, fordi man tilsyneladende gav for få penge fra begyndelsen.
Der var adskillige millioner kroner for lidt til personalelønninger, der var ingen kompensation for at indtægterne for blandt andet vaccinesalg var svindende, og man skelede ikke til de store ekstraudgifter, der var, da staten for et par år siden overtog alle de kommunale fødevarekontroller.
»Man blev ikke klog af skade. Alle ved, at fusioner oftest koster i begyndelsen«, konstaterer Gitte Groos, fødevareekspert i Forbrugerrådet og bestyrelsesmedlem i Danmarks Fødevareforskning.
Bevillinger skåret med 20 procent
Per Clausen fra Enhedslisten påpeger, at Forbrugerministeren i et svar til Folketinget ydermere har erkendt, at bevillingerne til ernæring og fødevaresikkerhed generelt er skåret med næsten 20 procent fra 2001 til 2005.
»Det står i skærende kontrast til regeringens gentagne påstande om, at man lægger stor vægt på fødevaresikkerhed og -sundhed«, siger Per Clausen, der vil konfrontere Barfoed med skismaet i Folketingets spørgetid i morgen.
Lars Barfoed vil ikke sige noget konkret om besparelserne, før bestyrelsen i morgen har drøftet ledelsens udspil og en uvildig revisionsrapport fra Price Waterhouse Coopers. Han fastholder dog, at det er hans »præmis, at forbrugerne skal være lige så sikre på sundhed og sikkerhed i morgen, som de var i går«.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|
