| Brand på Taulov MejeriSkrevet d. 6 April 2005Lørdag morgen udbrød der brand i klargøringsafdelingen på Taulov Mejeri.
Branden opstod i et paraffinerings- anlæg, der på daværende tidspunkt ikke var i brug. Personalet i afdelingen reagerede hurtigt ved at alarmere Fredericia Brandvæsen, som ved hjælp af ca. 25 brandmænd hurtigt fik branden under kontrol.
En person fra et eksternt firma, der var i gang med ombygning på et andet anlæg, blev lettere forbrændt og bragt til behandling på Fredericia Sygehus.
Branddørene til de tilstødende lokaler lukkede automatisk, og dermed blev skaderne begrænset til klargøringsafdelingen, hvor der allerede søndag blev igangsat rengøring af bygninger og maskiner.
Det har været nødvendigt, at overføre noget af klargøringsarbejdet til blandt andet Glejbjerg Mejeri som bemandes med personale fra Taulov Mejeri.
Det forventes at klargøringsafdelingen på Taulov er i drift igen mandag 11. april.
Undtaget er dog det paraffinerings- anlæg, der er brændt. Det vil tage flere uger, før det er driftsklar igen.
Se alle nyhederne
|