| Økologer tjente mestSkrevet d. 31 Januar 2004De økologiske mælkeproducenter opnåede i gennemsnit et driftsresultat på 186.000 kr. i 2002. Det var 45.000 kr. mere end året før og 10.000 kr. mere end på tilsvarende konventionelle bedrifter.
Af Morten Handrup
Det viser en stikprøve-analyse fra Fødevareøkonomisk Institut.
Takket være en merpris på 41 øre pr. kg mælk og større tilskud var bruttoudbyttet 100.000 kr. højere hos økologerne, til trods for at mælkeydelsen var knap 900 kg lavere pr. ko.
Højere driftsomkostninger og større renteudgifter, ikke mindst som følge af et noget større areal, gjorde dog, at økologernes driftsresultat kun blev lidt bedre.
Til gengæld var lønningsevnen på 77 kr. pr. time 12 kr. større end på de konventionelle bedrifter.
Se alle nyhederne
|