| Et stærkt pift til kagerneSkrevet d. 12 August 2004Bagerne i Kvickly og SuperBrugsen udfordrer smagsløg og traditioner med en ny serie kager, der blander krydderi og chokolade
Der skal nok være et par stykker, der får kaffen galt i halsen, når de opdager chilien, der pynter kagen. Men smagen er forrygende.
Året ud tilbyder bagerne fire nye kager med et lille pift af Chili, Brazil Pebber, Rosmarin eller Kanel. Alle fire i et mix med chokolade.
Mens kokkene nærmest har taget patent på at tilbyde de nye smagsoplevelser, har bagerne levet en stille tilværelse. Nu vil Coop vise, at bageren har mere at byde på end mazarinkager og wienerbrød. Under overskriften Choko & Spicy kommer der nyt krydderi på bagerdisken.
Der er leget med både smag og udseende på de nye kager. De er smukke og enkle, og i smagen er der arbejdet med at give den kendte oplevelse af sødt og chokolade et perfekt modspil med krydret, stærkt og surt. Med de nye kager følger en lille beskrivelse og et par gode tip til servering.
Kagerne kan bruges både til en god kop kaffe eller som dessert, evt. med is og et glas dessertvin.
I første omgang sælges kagerne året ud, og så vil der komme flere spændende smagsoplevelser til efterhånden. Kagerne kan købes i de 126 Kvickly, Kvickly Xtra og SuperBrugsen med bageri.
Se alle nyhederne
|