| Til kamp mod vildledning af forbrugerneSkrevet d. 17 August 2004Forbrugerne skal kunne stole på, at madvarerne i butikkerne er, hvad de giver sig ud for at være. Derfor har Fødevaredirektoratet netop igangsat en kampagne mod vildledende markedsføring.
Kontrollører fra de 10 regionale fødevareregioner vil de næste måneder besøge i alt 1500 virksomheder, butikker, restauranter mv. for at se, om der er varer, som markedsføres på en vildledende måde. Blikket er især rettet mod ernæringsanprisninger, skinke, GMO og fjerkrækød
"Forbrugerne skal have ærlig og reel information om de varer, de køber. De skal ikke snydes af lidt for smarte eller direkte forkerte oplysninger på madvarerne. En skinkepizza skal være lavet med rigtig skinke og et light produkt skal være light", siger minister for familie- og forbrugeranliggender, Henriette Kjær.
Ernæringsanprisninger
Ernæringsanprisninger er fx "light", "kalorielet" og "sukkerfri". Der findes retningslinjer for, hvornår en vare må kaldes light. Kalorieindholdet i et lightprodukt skal være mindst 30% lavere end i et tilsvarende ikke-light produkt. Fedt- eller sukkerindholdet skal også være lavere og det skal være korrekt. Fx er det vildledende at kalde en kage for "Sukkerfri", hvis den i stedet for sukker er bagt med marcipan eller marmelade.
Skinke
Skinkepizza vil de fleste forbrugere forvente er en pizza med skinke. Men det er udbredt at bruge fx pizzatopping, der består af svinekød af en helt anden kvalitet end skinke, som fyld på skinkepizzaer. Samme problem findes i nogle slagterdiske, hvor skinkesalaten er lavet af fx bov-kød.
GMO
Med hensyn til mærkning for GMO, så skal madvarer, der indeholder eller er fremstillet af GMO, mærkes med oplysningen. Men ifølge fødevarebranchen markedsføres der stort set ikke produkter med GMO i Danmark. Derfor vil kontrollen koncentrere sig om varer mærket fx "Fri for GMO". Producenter og forhandlere af de varer skal kunne dokumentere, at det er rigtigt.
Fjerkrækød
I forhold til fjerkrækød går kontrollen på, om der sælges optøet fjerkrækød i de danske butikker, fordi fersk fjerkræ kun må sælges som enten fersk, frossen eller dybfrossen. Samtidig kontrolleres, om butikkerne overholder reglen om at mærke fjerkrækød importeret fra lande uden for EU med oplysninger om, hvor det kommer fra.
Se alle nyhederne
|
