| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Flere insulinkrævende småbørnSkrevet d. 14 April 2002I løbet af de sidste 30 år er antallet af børn under fem år med diabetes steget til det dobbelte. Der er endnu ingen forklaring fra forskerne.45 børn under fem år får hvert år konstateret diabetes. Det er dobbelt så mange som i 1970’erne. Den tendens, som har vist sig i de industrialiserede lande, er der nu sat tal på her i Danmark. Antallet af 0-5-årige diabetikere stiger med 2 % om året, blandt 5-10-årige er stigningen 1 %, mens den er uændret hos de 10-15-årige. Det er læge Jannet Svensson fra Steno Diabetes Center, der har undersøgt forekomsten af insulinkrævende diabetes hos de 0-15-årige over de sidste 30 år. – Det er blandt de meget små børn, vi ser den største stigning. Det er samtidig den gruppe, der er sværest at behandle. Børn i den alder har gerne deres helt egne ideer om, hvad de kan lide, og hvornår de vil spise. Derfor kan det være svært at dosere deres insulin korrekt, siger Jannet Svensson. Endnu er der ingen forklaring på fænomenet, men svaret ligger sandsynligvis både i generne og miljøet. Jannet Svensson har en undersøgelse, der ser på udviklingen af en række risikofaktorer, parat om et år. Det er bl.a. kost, infektioner, børnevaccinationer og arvelige faktorer, der bliver undersøgt. Omkring 1.300 børn under 15 år har diabetes. Startskuddet til indsamlingen Sukkersyge Børns Dag 2002 går i dag. Kilde: Berlingske Tidende (12.4.), 1. sektion, s. 6.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|