| Coop sætter fokus på kæderneSkrevet d. 16 September 2004Butikskæderne udgør kernen i den nye organisationsstruktur som Coops Nordens bestyrelse tog beslutning om på sit møde i sidste uge. Den nye organisation øger fokus på forbrugerkooperationens hovedopgave – at give medlemmer og kunder gode varer til gode priser gennem en effektiv kædedrift.
Integrationen i Coop Norden går med den nye struktur ind i den næste fase.
Virksomheden i datterselskaberne Coop Sverige og Coop Danmark integreres i Coop Norden, hvilket medfører at ledelesesstrukturen ændres. Ledere af kæder og vareforsyning bliver samlet omkring det samme ledelsesbord. Et beslutningsniveau forsvinder dermed. Virksomheden i Coop Norge har en anden opbygning og berøres derfor ikke af dette.
”Coop Norden har 11 millioner kunder og er Nordens største dagligvareaktør. For at vore kunder og medlemmer virkelig skal få nytte af vores størrelse, skaber vi nu en fladere organisation med hurtigere og effektive beslutningsveje”, siger koncernchefen, Svante Nilsson.
Tanken med dannelsen af Coop Norden i 2002 var netop at skabe et stærkt forbrugerejet alternativ for at kunne klare sig bedre i den skærpede konkurrence fra både indenlandske og udenlandske aktører. Siden starten er en lang række ting gennemført:
Sammenlægning af indkøb som giver Coop den største indkøbskraft i Norden.
Sammenlægning af forretningsudvikling, IT og andre stabsfunktioner.
Udvikling af fælles varemærker, hvor vi nu lancerer flere varer i vores master brand Coop og i lavprismærket X-tra, der allerede er blevet en succes på alle tre markeder.
Udvikling af nye konkurrencedygtige butikskoncepter, hvor Coop Extra er blevet lanceret i Sverige i år som det første.
Fælles markedsføring som til november resulterer i den første fælles nordiske kampagne.
Med den nye fladere organisationen - som har butikkerne og mødet med kunden i fokus – forstærker Coop Norden sin konkurrencekraft yderligere.
”Vi fokuserer på omsætning og resultater ved at fortsætte arbejdet med en bygge en effektiv og stærk organisation med kæderne som kraftcentrum. Vi skaber et tættere samarbejde mellem kæderne og indkøb for at udnytte vores kompetencer optimalt”, siger Svante Nilsson.
Coop Nordens kæder i Danmark og Sverige har mange ligheder og i den nye organisation forenkles erfaringsudveklsling og integration. At Norge ikke berøres skyldes, at Coop Norge ikke selv driver butikker, men fungerer som leverandør og samarbejdspartner for selvstændige brugsforeninger.
I forbindelse med den nye struktur sker der forandringer med en række personer.
I forbindelse med, at ledelsesstrukturen forandres har adm. direktør i Coop Danmark og vice adm. direktør i Coop Norden, H.C. Madsen, valgt at stoppe i virksomheden.
”H.C. Madsen har gjort en betydningsfuld indsats for Coop i både Danmark og Norden i en meget vigtig omstillingsperiode. Jeg beklager, at han nu vælger at forlade os, men jeg har samtidig stor respepkt for hans beslutning,” siger Svante Nilsson.
Svein E Skorstad, adm. direktør i Coop Sverige, kommer til at fortsætte som stedfortrædende koncernchef i Coop Norden og får nyt ansvarsområde, når Coop Sveriges ledelsesstruktur afvikles.
Roger Gehrmann, direktør for Coop Norden Vareforsyning, fortsætter som vice adm. direktør i Coop Norden. Han vil få et nyt ansvarsområde, når de samlede vareforsyningsfunktion deles op.
Per Bank, i dag direktør (vareforsyning og forretningsudvikling) i Coop Danmark, konstitueres som adm. direktør i Coop Danmark. I den nye organisation bliver han direktør for funktionen Supermarked Danmark, som indeholder kæderne SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen og Irma.
Alfred Josefsen, som i en periode har fungeret som direktør for både SuperBrugsen og Irma, vil fremover koncentrere sig om jobbet som adm. direktør for Irma.
Jesper Lien, i dag udviklingsdirektør i Coop Danmark, bliver ny kædedirektør for SuperBrugsen.
Se alle nyhederne
|