| International vegetardag 1. oktoberSkrevet d. 21 September 2004Dansk Vegetarforening (DVF) fejrer i år for første gang i Danmark den internationale vegetardag. Det gøres, når foreningen sammen med en række andre vegetariske grupper på selve dagen, 1. oktober, slår store telte op på Rådhuspladsen i København, hvor man vil kunne opleve udstillinger, maddemonstrationer og foredrag.
Der vil naturligvis blive uddelt materiale om vegetarisme og de mange gavnlige virkninger et mindre forbrug af kød og andre animalske produkter kan have for både dyr, mennesker og miljø. Alle er velkomne til en snak og et par smagsprøver og man kan få svar på eventuelle spørgsmål om vegetarisme og en række beslægtede emner.
Man vil udover Dansk Vegetarforening bl.a. kunne møde repræsentanter for følgende grupper:
Foreningen for senior- og plejeboliger til vegetarer
Anima – Danmarks aktive dyreretsforening
Råkostgruppen (www.raa-mad.dk)
Fod på Livet
People for the Ethical Treatment of Animals (PETA)
Alle har noget forskelligt at komme med, men ét tilfælles: Den grønne (vegetariske) livsstil.
Maden bliver lavet i samarbejde med den økologiske produktionsskole og der vil dagen igennem blive budt på små lækre smagsprøver, vegetariske såvel som veganske – bl.a. Pravins indiske appetitvækkere, Winnies vegetariske lækkerier og Råkostgruppens spændende prøver på deres kulinariske kunnen.
Dansk Vegetarforening ser frem til en indholdsrig dag og et godt arrangement. Alle er velkomne, og vi håber at se rigtig mange mennesker i teltene på Rådhuspladsen på den internationale vegetardag, 1. oktober, fra kl. 10-17.
Se alle nyhederne
|