| Danskerne køber billigst - ikke dansk!Skrevet d. 22 December 2003Man skal virkelig være patriotisk, når man står i supermarkedet med husholdningskronerne i den ene hånd og æblerne i den anden, siger Viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høegh.
Fire kilo udenlandske æbler for 25 kroner eller 10 danske æbler for 20 kroner. Det er træls for de danske frugt-avlere. Men det er lige så træls for de danske grøntsagsdyrkere og kornavlere og for den sags skyld for æg- og kyllingeproducenter, kvæg- og svinebønder, som alle i større eller mindre udstrækning slås med samme pro-blem.
Hvorfor nu denne forskel? En del af forklaringen er det høje danske løn- og beskatningsniveau, men der er også forskel på de vilkår, de danske myndigheder har udstukket for danske producenter set i forhold til deres udenlandske konkurrenter.
For et par år siden regnede Dansk Landbrug ud, at danske landmænd og gartnere har ekstraudgifter på ca. 1,5 mia. kr. årligt på grund af de særlige danske krav til produktionen og kontrol. Krav og kontroller, som deres europæiske kolleger ikke har. Det er bl.a. krav om mindre brug af pesticider og gødning, hyppigere salmonella- og foderstofkontrol, regler om miljø og dyrevelfærd. Men en del af ideen går jo fløjten, når forbrugerne køber de billige udenlandske produkter, der er dyrket under forhold, som vi af hensyn til miljø og fødevaresikkerhed ikke vil acceptere herhjemme.
Med andre ord, forbrugeren ”beskyttes” ikke trods for de fordyrende krav danske landmænd og gartnere er underlagt. Paradokset er det samme, når vi taler om den danske ægproduktion. Den er tynget i knæ af krav og udgifter til bl.a. salmonella-kontrol, mens der rask væk importeres billige udenlandske ikke-kontrollerede æg især til brug i færdigretter. Vi importerer flere tons franske råmælksoste, men må ikke selv fremstille danske råmælksoste på grund af risikoen for listeria. En overgang var den danske produktion af chipskartofler truet med lukning, fordi et spirehæmmende middel ikke var tilladt herhjemme. Forbuddet ville have betydet import af chipskartofler fra Sverige og Tyskland, hvor midlet er tilladt. Rækken af lignende eksempler er lang.
Det nytter ikke at være på den sikre side, hvis forbrugerne køber ind efter andre kriterier. Al erfaring viser, at prisen primært er udslagsgivende for forbrugernes valg – og her handicappes danske fødevarer mere og mere af de stadig strammere krav til fødevareproduktionen, mener Henrik Høegh
Se alle nyhederne
|
