| Hver 7. økolog stopperSkrevet d. 16 Januar 200471 Arla-leverandører opgiver økologisk produktion, men de tilbageværende udvider produktionen, så nedgangen i mælkemængden bliver på ca. ti procent.
I alt 461 økologer valgte inden fristens udløb den 31. december 2003 at tegne en ny kontrakt med Arla, mens 71 økologer med en samlet mælkekvote på 47 mio. kg valgte at holde op med at producere økologisk.
Alle Arla Foods 532 danske, økologiske mælkeproducenter fik sidste år opsagt deres gamle kontrakter og tilbudt en ny i forbindelse men at afregningen for Arlas danske og svenske økologer skulle harmoniseres.
De 461 fortsættende økologer udvider pr. april 2004 deres mælkekvoter, så de når op på at producere cirka 335 mio. kg. Dermed får Arla reduceret sin økologiske mælkemængde med ca. 31 mio. kg, svarende til knap 10 pct.
- Vores økologiske andelshavere leverer i øjeblikket mere økologisk mælk til os, end vi kan sælge. Derfor er vi tilfredse med, at vi nu får bragt større overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel, siger viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard.
Vedtægterne siger, at en andelshaver kan træde ud af selskabet pr. 1. oktober hvert år, hvilket han skal varsle senest den 31. maj.
I forbindelse med harmoniseringen af de danske og svenske regler kunne andelshavere forlade Arla Foods 1. oktober 2003 uden det sædvanlige varsel.
Den mulighed benyttede to ud af de 12.800 andelshavere sig af, oplyser Arla.
Se alle nyhederne
|