| Forslag om fødevarekørekortSkrevet d. 20 Januar 2004Alle dagligvarebutikker og restauranter skal i fremtiden have et særligt kørekort til at drive forretning, lyder et nyt forslag fra regeringen.
Det nye, udvidede næringsbrev skal fungere som en tilladelse til at drive fødevarevirksomhed, der lige som et almindeligt kørekort kan inddrages, hvis en butiksejer overtræder loven.
Det kommer til at gælde alle former for fødevarevirksomhed fra kiosker og købmænd til pizzeriaer og hotelrestauranter, men dog ikke grossister og producenter af fødevarer.
Dagligvarehandlen tager positivt imod det udvidede næringsbrev, mens organisationen Danske Restauranter og Cafeer mener, at det vil drukne de mindre fødevarevirksomheder i besværlig administration.
Den anden, store organisation for resaturationer, Horesta, er positivt indstillet over for forslaget.
Det skriver Berlingske Tidende.
Se alle nyhederne
|