| Færre får madforgiftningSkrevet d. 6 Februar 2004Der var færre tilfælde af madforgiftning i 2002, særligt røg antallet af salmonellaforgiftninger helt ned. Men det går galt, når den, der laver maden har influenza eller Roskildesyge. Det fremgår af Fødevaredirektoratets årlige rapport om fødevarebårne sygdomme, der netop er udsendt.
Fødevaredirektoratet udarbejder hvert år en oversigt over registrerede tilfælde af eller mistanker om sygdomme, der er opstået efter at folk har spist en bestemt fødevare, de såkaldt fødevarebårne sygdomsudbrud. Rapporten bliver lavet for at give fødevareregionerne og andre interesserede et overblik over, hvor og hvornår det går galt.
Fødevareregionerne modtager mange flere henvendelser, end dem, der er medtaget i rapporten. Men de tilfælde, hvor det ikke er sandsynligt, at det er madens skyld er blevet sorteret fra, ligesom der også er mange tilfælde, fødevareregionerne aldrig får kendskab til. I rapporten definerer man et udbrud som to eller flere sygdomstilfælde opstået indenfor et begrænset tidsrum i forbindelse med indtagelse af et bestemt måltid eller en bestemt fødevare.
Der er i år færre indberettet færre sygdomsudbrud blandt færre personer. Sygdomme forårsaget af salmonella er f.eks. faldet fra seks udbrud i 2001 til et enkelt udbrud i 2002.
Hvor går det galt
Det er først og fremmest, når man spiser ude, at der er risiko for madforgiftning. 67 procent af madforgiftningerne skete på restauranter, pizzeriaer, grillbarer og lignende. 15 procent stammede fra kantiner og kun 9 procent fra private hjem. De fleste sygdomsudbrud sker, hvis an-satte, der tilbereder maden har Roskildesyge eller influenza. 41 procent af de indberettede sygdomstilfælde skyldes således, at maden var blevet tilberedt af personer, der selv var smit-tet. Derfor er det meget vigtigt, at personale, der beskæftiger sig med fødevarer er ekstra opmærksomme på at overholde de basale hygiejneregler som at vaske hænder ofte. Hvis man har influenza, bør man slet ikke beskæftige sig med madlavning, mener direktoratet.
sns
Man kan læse hele rapporten på:
Fødevaredirektoratets hjemmeside
Se alle nyhederne
|