| Intet svineboom i DanmarkSkrevet d. 10 Februar 2004Svineproduktionen i Danmark stiger kun moderat de kommende år. Men svinene flytter adresse til til nye og bedre stalde, mener Danske Slagteriers formand Bent Claudi Lassen.
Svineproduktionen i Danmark vil kun stige moderat i de kommende år, mener formand for Danske Slagterier, gårdejer Bent Claudi Lassen.
Sidste år blev der produceret 24,4 mio. svin, i år ventes produktionen at blive på 24,5 mio. og i 2007 på 25 mio.
- Både de faktiske tal og Danske Slagteriers prognose tager luften ud af de påstande, som vi specielt inden for det seneste år har hørt fra mange sider - nemlig at svineproduktionen vil stige eksplosivt. Det er der ingen realiteter i! Ansøgninger til amterne om udvidelse af produktionen afspejler i vid udstrækning den kendsger-ning, at svinene flytter adresse til nye og bedre stalde i takt med at der bliver færre bedrifter, understreger Danske Slagteriers formand.
Han henviser til Danmarks Statistiks opgørelse over udviklingen i husdyrholdet. Siden 1985 er svineproduktio-nen steget betydeligt, men i de senere år kun beskedent. I samme periode er kvægproduktionen faldet markant. Totalt set er antallet af dyreenheder i perioden næsten uændret.
- Udviklingen i husdyrholdet sætter landbrugets indsats på miljøområdet i relief. Kvælstofudvaskningen er faldet fra 311.000 tons i 1985 til 162.000 tons ved udgangen af 2002 - altså den halvering, der var målet. I svinesektoren vil vi ikke bruge de gode resultater som en sovepude, men skal tværtimod videre ad den vej, hvor muligheder for vækst kan kombineres med en lavere miljøbelastning, siger Claudi Lassen.
Kilde:Landbrugsavisen
Se alle nyhederne
|