| Carlsberg køber halvpart i tibetansk bryggeriSkrevet d. 10 Februar 2004Carlsberg og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) køber 50 pct.
af aktiekapitalen i Lhasa Brewery. Købet gør Carlsberg til markedsleder på
Tibets stærkt voksende ølmarked. Lhasa Brewery er gældfrit, og med et
nettoresultat på 30 mio. kr. og en omsætning på ca. 120 mio. kr. i 2003 er
det et af de mest lønsomme bryggerier i regionen.
Den nuværende ejer af bryggeriet, Tibet Galaxy Science & Technology
Development Co. Ltd., beholder de øvrige 50 pct. af aktierne. Parterne har
aftalt ikke at offentliggøre købsprisen, og købet skal i øvrigt godkendes af
myndighederne.
Lhasa er hovedstaden i Tibet og en verdens højestbeliggende byer, idet den
ligger i 3.760 meters højde. Lhasa Brewery blev etableret i 1988 og er det
eneste bryggeri i Tibet og suveræn markedsleder med en markedsandel på 45 pct.
Se alle nyhederne
|