| Atkinds-bølgen rammer kartoflenSkrevet d. 13 Oktober 2004Low-carb tendensen gør nu også kartoflen upopulær hos danskerne. Vi spiser mindre kartofler, pasta og brød end for to år siden.
Atkins-bølgen har nu også ramt kartoflen. Ifølge en undersøgelse fra sukkerproducenten Danisco spiser vi væsentlig mindre kartofler, ris, pasta og brød end for to pr siden. Samtidig er antallet af danskere, der er bevidste om at spise mindre sukker næsten fordoblet fra 14 til 23%.
Hos Danisco, hvor man betragter analysen som negativ, er man overrasket over resultatet.
– Det må være fokus på den såkaldte omvendte kostpyramide og Atkins-kuren, der slår igennem. Det tyder på, at de officielle kostråd ikke længere har nogen gennemslagskraft, for her anbefales det jo stadig, at der skal spises mad med masser af kulhydrat, siger ernæringschef Anne-Mette Nielsen.
Undersøgelsen viste også, at frugt og grønt er vigtigst for danskernes sundhed.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|