| Vi bruger mindre vandSkrevet d. 3 Marts 2004I 2002 var det totale vandforbrug i Danmark 646 mio. m3, hvilket svarede til et gennemsnitforbrug på 329 liter pr. indbygger pr. dag.
Fra 2001 til 2002 blev forbruget af vand reduceret med ca. 6 pct.
Vandforbruget fordeler sig på husholdning (39 pct.), industri (33 pct.), tab (4 pct.) og erhvervsvanding (24 pct.). Erhvervsvandingen varierer en del fra år til år alt efter, hvor meget nedbør der falder.
I følge Danmarks Statistik er den udnyttelige grundvandsressource på landsplan anslået til at udgøre omkring 990 mio. m3.
Således var udnyttelsesprocenten i 2002 65 pct. På Fyn og Sjælland var forbruget dog større end de udnyttelige ressourcer. Når forbruget overstiger størrelsen af de udnyttelige ressourcer, er der risiko for faldende grundvandsstand, hvilket sænker vandføring i åer og søer.
Det er hovedsageligt i den vestlige del af landet, der kunstvandes. I disse områder er der ingen problemer med, at der bruges mere vand, end der er udnyttelige ressourcer til.
Det oplyser StatistikNyt fra Dansk Landbrug
Se alle nyhederne
|