| Karoline på vej med 4 nye saucerSkrevet d. 23 Februar 2004Når forbrugerne efter fyraften strømmer ind i supermarkederne, aner næsten hver anden af dem ikke, hvad de skal købe ind til aftensmaden. Når de beslutter sig, vælger de kødet først og dernæst grønsagerne. Saucen derimod tænker de færreste på – danskerne elsker ganske vist at spise sauce, men de har svært ved at lave den selv.
Disse facts stammer fra en grundig kortlægning af forbrugertrends, som ligger til grund for Arlas lancering af fire nye Karoline’s saucer i næste uge.
Kortlægningen viser, at selv om convenience og fast food har vundet frem i en stresset hverdag, så ønsker langt de fleste danskere at bruge tid på selv at tilberede aftensmåltidet.
To ud af tre husstande laver aftensmåltidet fra bunden. Og endnu flere – 78 pct. – bruger mellem 20 og 60 minutter på at lave aftensmad. Det er dog især kød og grønsager, som danske forbrugere ynder at tilberede fra start til slut. Saucen vil man gerne have en håndsrækning med. Derfor tilbyder Arla Foods fire nye Karoline’s saucer, som passer til retter fra alverdens lande. 2,7 millioner danskere rejser nemlig hvert år på ferie i verden, og undersøgelsen viser, at de gerne vil afprøve den spændende mad, de har smagt på ferien. De fire genveje til alverdens køkkener er Orientalsk Sauce med karry, Sur/Sød Sauce, Whisky Sauce og Rødvins Sauce.
Se alle nyhederne
|