HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Fødevareminister afviser skat på usunde varer

Skrevet d. 26 Februar 2004
Fødevareminister afviser skat på usunde varer I England foreslår regeringen en fedtskat på usunde varer. Fedtskatten skal begrænse overvægtsproblemerne, der i England er de største i Europa. I Danmark mener Ernæringsrådet, at fedtskatten er en god idé. Fødevareministeren er skeptisk. En styregruppe, udvalgt af den britiske regering, foreslår i en strategirapport, at der skal lægges skat på usunde varer. Den særlige fedtskat skal lokke forbrugerne til at spise sundere og samtidig tvinge producenterne til at tilbyde sundere varer på hylderne i supermarkedet. Overvægtsproblemer i England koster hvert år 30.000 briter livet, og er hermed det land i Europa med de største overvægtsproblemer. I England er 39 pct. overvægtige, og 19 pct. lider af fedme. I Danmark overvejer man en lignende fedtskat. - En fedtskat er én blandt en række økonomiske instrumenter, man kan bruge. Men selv om det lyder godt at beskatte fedt, bør man se samlet på, om varerne er usunde, mener formanden for Ernæringsrådet i Danmark, Bjørn Richelsen. Han mener, at man skal sætte ind overfor producenterne af fødevarer. Det er billigere at producere varer der læsses med sukker og fedt. Richelsen mener dog ikke, at det handler om at begrænse producenternes frihed, men at give borgerne mulighed for at vælge sundere produkter. Fedtskatten møder kritik fra Fødevareminister Mariann Fischer Boel. - Skat på fedt lyder tillokkende. Men jeg er som udgangspunkt skeptisk. Set over en årrække udgør fødevarer jo stadig en mindre del af husholdningsbudgettet, og de unges købekraft er større end nogensinde. Fødevareministeren mener i stedet, at man skal ændre købernes valg af fødevarer igennem oplysning: - Fødevareøkonomisk Institut har beregnet, at hvis vi sænker momsen på frugt og grønt fra 25 pct. til 15 pct., så vil det koste 733 millioner kr. - og det vil kun øge forbruget med 6 pct. Til sammenligning koster vores oplysningskampagne "Seks om dagen" under 10 millioner kr. om året. Og i den tid, kampagnen har kørt, har vi set et øget forbrug af frugt og grønt på 30 pct. Se det rykker. Kilder: Berlingske Tidende

Se alle nyhederne