HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

God økonomi i fjerkræproduktion

Skrevet d. 9 Marts 2004
Fjerkræproducenter klarer sig godt i forhold til de øvrige driftsgrene inden for landbruget. Det viser en analyse fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Det er fjerkræavlerne, der over en periode på fem år har det bedste driftsresultat med gennemsnitlig 262.000 kr. pr. år, svineavlere har 204.000 kr. pr. år , mens kvæg- og planteavlere begge ligger på ca. 190.000 kr. pr .år. Det viser en analysen lavet på baggrund af driftsregnskaber, for perioden 1998 til 2002, som Landscentret ligger inde med. Driftsresultatet i Morten Juhl Lassens analyse indeholder alene det erhvervsmæssige resultat af landbruget. Der er altså ikke taget anden indtjening og private udgifter til for eksempel sommerhus eller privat bil med i udregningerne. Driftsresultatet er således det overskud, som landbruget har givet til aflønning af driftslederfamiliens arbejdsindsats af arbejde og forrentningen af egen kapital. Indtjening for fjerkræbrug Det er de konventionelle ægproducenter, der med en gennemsnitlig indtjening på 400.000 kr. pr. år tjener allermest. Producenter af slagtekyllinger tjener 241.000 kr. pr. år, mens de økologiske ægproducenter ligger på 152.000 kr. pr. år. i gennemsnit i perioden 1998 til 2002 Bankers frygt ubegrundet Ifølge Morten Juhl Lassen taler fjerkræproducenter meget om, at det er vanskeligt, at få finansieret fjerkræejendomme, ligesom interessen for at etablere sig er begrænset blandt unge landmænd. - Jeg mener, at fjerkræbranchen er mindst lige så attraktiv som kvæg, svin og planteavl, men det er en lille branche, og jeg tror, at bankernes frygt skyldes uvidenhed om producenternes indtjeningsforhold og erhvervet generelt. - Fjerkræproducenters kreditværdighed er mindst lige så god som andre landmænds, når man ser på indtjeningsmuligheder og gældsforhold, siger Morten Juhl Lassen.

Se alle nyhederne