| Danske piger er overvægtigeSkrevet d. 11 Marts 2004Hver fjerde 15-årige danske pige er overvægtig. Undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at danske piger i international sammenhæng bliver federe og federe. Inaktivitet og for lidt frugt og grønt er hovedårsagerne.
Hver fjerde pige i Danmark er overvægtig, viser undersøgelse. Undersøgelsen er udført af forskerne Pernille Due og Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Den viser, at danske skolebørn mellem 11 og 15 år er gennemsnitligt blevet halv andet kilo tungere fra 1998 til 2002. Samtidig er ikke færre end 25 procent af de 15-årige piger overvægtige.
– I et internationalt perspektiv ligger de danske 15-årige piger meget højt, når det gælder overvægt. Af de 15 lande i en international sammenligning fra 1998 er det kun Portugal og USA, der ligger højere, siger Pernille Due.
Undersøgelsesresultaterne giver samtidig et fingerpeg om, hvorfor børnene bliver federe.
– Antallet af børn, som er fysisk aktive, er faldende. De ser meget tv og spiller computer. Desuden er andelen, som spiser frugt og grønt stærkt faldende, siger Pernille Due.
Kilde: Anne Krogh Sørensen, Berlingske Tidende
Anne Krogh Sørensen, Urban
Se alle nyhederne
|