| Fødevaredirektoratet får masser af ansøgningerSkrevet d. 12 Marts 2004Fødevaredirektoratet har modtaget stakkevis af ansøgninger fra producenter, der ønsker at berige fødevarer. Men berigede fødevarer er i strid modvind.
Vitaminberiget mad er måske på vej mod de danske forbrugere. 40 ansøgninger er der kommet til Fødevaredirektoratet siden EF-domstolens afgørelse fra september, hvor Danmark blev dømt til at tillade vitaminberigede madvarer, medmindre de udgør en reel fare for folkesundheden.
Socialdemokrat og EU-parlamentariker Torben Lund ønsker restriktioner, Berlingske tidende kalder berigelsen for formynderi, og Ernæringsrådet frygter, at industriens markedsføring kan underminere myndighedernes budskaber om sund kost.
Fødevaredirektoratet mener dog ikke, at de nye regler vil få den betydning, som mange frygter. Det er nemlig stadig forbudt at sundhedsanprise fødevarer, og dermed bliver der ikke den store interesse i at berige varerne.
Se alle nyhederne
|