HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Enighed om lavere grænseværdier

Skrevet d. 28 April 2002
Der er bred politisk enighed i Folketinget om at stramme op på reglerne for brug af kemikalier. Oppositionen og Dansk Folkeparti er dog indstillet på at reagere hurtigt, mens miljøministeren afventer en redegørelse.

Der er bred politisk opbakning til at sætte grænseværdierne for kemikalier ned i kølvandet på en kritisk rapport fra WHO og Det Europæiske Miljøagentur. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) afventer i øjeblikket Miljøstyrelsens anbefalinger.

– Vi er parate til at følge Miljøstyrelsens anvisninger, siger Hans Christian Schmidt. Han understreger, at Danmark vil prioritere sagen højt i forbindelse med det danske EU-formandskab.

Oppositionen, der er enig i at sætte grænseværdierne ned, ønsker hurtigere handling.

– Alle alarmklokker ringer nu og der skal turbo på. Vi kan ikke vente på endnu en redegørelse, siger Nicolai Wammen, miljøordfører i Socialdemokratiet. Også Dansk Folkeparti og SF er villige til at reagere prompte på de nye oplysninger, og Jørn Jespersen fra SF ser gerne, at rapporten fører til en bredere politisk debat af, hvilke kemikalier der kan erstattes med andre mindre skadelige stoffer.

– Det er kun et spørgsmål om politisk vilje, siger miljøordfører Jørn Jespersen (SF).

Kilde: Politiken (25.4.), 1. sektion, side 1, 4.

Nyhed fra www.madogsundhed.dk

Se alle nyhederne