| Flere medaljer til ArlaSkrevet d. 19 Marts 2004Også på andendagen af verdens- mesterskaberne for ost og smør i Wisconsin i USA kom en havarti ost fra Arla Foods øverst på skamlen.
Taulov Mejeri vandt guld i klassen ”krydret hård ost” med en 55+ havarti pikant. Og dagen forinden løb Nr. Vium Mejeri med guld og sølv i havarti-klassen.
Konkurrencens andendag bragte desuden en sølvmedalje og to bronzemedaljer til Arla Foods med sig.
I Sverige kan man på Kalmar Mejeri bryste sig af en sølvmedalje i kate- gorien fedtfattige oste for en grevé ost.
I blue oste-kategorien kom Høgelund Mejeri på tredjepladsen med en danablu, mens Vellev Mejeri med en Hohlenkäse Classic vandt bronze i kategorien Open Class Semi-soft Cheeses.
I alt 1.312 oste- og smørprodukter fra 19 lande deltager i verdensmester- skaberne.
Produkterne konkurrerer i 40 kategorier, og resultaterne i de enkelte kategorier offentliggøres løbende på hjemmesiden
www.wischeesemakersassn.org.
Konkurrencen fortsætter til og med torsdag, hvor vinderne i de enkelte kategorier skal kæmpe mod hinanden om det endelige verdensmesterskab.
Den samlede verdensmester kåres torsdag eftermiddag amerikansk tid.
Wisconsin Cheese Makers Association står bag mesterskaberne, der er blevet afholdt siden 1957.
Se alle nyhederne
|