| SlagteristrejkeSkrevet d. 24 Marts 20045500 slagterimedarbejdere strejker i protest imod den skitse, som LO og DA har sagt ja til i forhandlingerne om en ny overenskomst.
Af Christian Juel Jørgensen
Tirsdag udvikler sig ikke til en stor dag for den danske slagteribranche. I løbet af dagen har omkring 5500 slagteriarbejdere organiseret af NNF nedlagt arbejdet.
Fra Skive, Skærbæk, Nørre Sundby, Holstebro, Hjørring, Bjerringbro, Horsens, Vejle, Herning, Ringsted, Faaborg og Odense har de valgt at indstille arbejdet og gå i konflikt på Danish Crown og Tulip-virksomheder. I Thisted er arbejdet på Ticans slagteri også blevet nedlagt.
Ifølge en pressemeddelelse fra NNF protesterer de imod, at en ny overenskomst kan indeholde en bestemmelse om, at de gratis skal indhente den tid, som de har nedlagt arbejdet ved overenskomststridige strejker.
- Medlemmerne kan ikke forstå, at Danish Crown og Dansk Industri giver dem et rap af en kæp i stedet for at følge den samarbejdslinie, som ligger i de eksisterende fredsaftaler i overenskomsten. Det har vist sig at virke meget positivt på antallet af konflikter. Jeg har fuld forståelse for den frustration, som vores medlemmer føler, men jeg må naturligvis opfordre til, at man genoptager arbejdet så hurtigt som muligt, siger forbundssekretær i NNF John Sø-rensen.
De fleste steder er der tale om en-dages strejker, hvor de strejkende har meddelt, at arbejdet vil blive genoptaget onsdag morgen.
Se alle nyhederne
|