| Økologien er renSkrevet d. 1 April 2004Økologi er produktion uden pesticider. Det bekræfter rapport fra Fødevaredirektoratet med resultater fra den danske pesticidkontrol.
Fødevaredirektoratet udtog i alt 84 prøver af økologiske fødevarer i 2002 til analyse for pesticidind-hold. Ud af de 84 blev der analyseret 16 prøver af økologisk korn, heraf 10 dansk producerede. Der blev ikke fundet pesticidrester i en eneste af kornprøverne.
Fødevaredirektoratet undersøgte også økologisk brød. Der blev ikke påvist pesticidrester i de ni brød-prøver, der enten var økologisk dyrkede eller deklareret som dyrket uden brug af stråforkortere. I alt var de 83 økologiske prøver uden spor af pesticidrester, mens en enkelt blev målt med indhold under grænseværdien (italiensk æble med restindhold af clorpyrifos).
I analysen udtog Fødevaredirektoratet også en prøve med økologiske rosiner, som også var fri for pesticidrester. I december 2003 sendte Fødevareregion Sønderjylland en kort meddelelse ud, at der i forbindelse med en rutinekontrol af økologiske varer i 2003 var fundet et parti rosiner fra Tyrkiet, der indeholdt svampebekæmpelsesmidlet Cyprodinil. De meddelte samtidig, at rosinerne kunne spises som konventionelle, men at mærkningen med økologisk var vildledende. Det skriver Landbrug.dk.
Se alle nyhederne
|