| Fund af chloramphenicol i slagtekyllingerSkrevet d. 8 April 2004Ved en rutineundersøgelse er der fundet chloramphenicol i et parti kyllinger, som er slagtet på fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Padborg.
Kyllingerne er afsat i Danmark og på eksportmarkedet. Virksomheden har meddelt, at den trækker produktet tilbage.
Kyllingerne af det pågældende parti er solgt som frosne. Prdoukterne er mærket med følgende handelsmærker: Rose Poultry, Padborg og Farmer. Alle med kontrolmærke 723 og produktionsdato 21.01.04
Chloramphenicol er et antibiotikum, som bl.a. bruges til øjendråber. Chloramphenicol må ikke findes i fødevarer. Stoffet er ikke umiddelbart farligt for mennesker. Men ved et vedvarende indtag vil chloramphenicol bidrage til resistensudvikling, hvilket kan give sundhedsmæssige problemer.
Forbrugere kan returnere produkterne med det pågældende navn, kontrolmærke og produktionsdato til den butik, hvor den er købt.
Se alle nyhederne
|