| Verdens største yoghurt-producent har det godtSkrevet d. 14 April 2004Groupe Danone, verdens største yoghurt-producent, øgede i første regnskabskvartal omsætningen med 5,7 pct. til 3,41 mia. euro (21,26 mia. kr.) fra 3,23 mia. euro året før.
Fremgangen skyldes primært, at salget af mærker som Actimel og Light'n Fit er røget i vejret. Samtidig er der igen kommet gang i Danones småkage-division, der øgede salget med 3,1 pct. i perioden.
"Alle divisionerne kører virkelig godt. Selv småkagerne, som har været lidt nede, gør det bedre end forventet," siger Thierry Francois, analytiker hos Fortis Securities, til nyhedsbureauet Bloomberg.
Danone forventer ifølge Bloomberg, at omsætningen for hele regnskabsåret stiger 5-7 pct. i forhold til 2003-regnskabet. Danone-aktierne er i løbet af onsdag formiddag steget 3 pct. til kurs 140,2.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|