| Danish Crown. Vi kan ikke undgå rengøringsfejl!Skrevet d. 16 April 2004Seks af Danish Crowns 18 slagterier fik ingen bemærkninger, da Fødevaredirektoratet 23. marts var på uanmeldt besøg. 10 slagterier fik indskærpelser, mens ét slagteri modtog et påbud og tre slagterier fik bødeforlæg.
- Myndighederne meldte i forbindelse med den uanmeldte kontrol i januar klart ud om en skærpet kontrol, og det er også det, vi har kunnet konstatere i denne runde, men vi har samtidig kunnet se et klart forbedret rengøringsniveau på vore afdelinger, hvilket også myndighederne har noteret i sin konklusion, skriver Danish Crown i en kommentar til kontrollen.
- Kontrolrunden har således vist, at vi på en stor del af vore slagterier har fået indarbejdet en skærpet praksis, der lever op til myndighedernes nye krav, men vi har også stadig nogle ting, vi skal have justeret på visse anlæg.
- Men det er naturligvis utilfredsstillende, at nogle af vore afdelinger har fået bøder og påbud. Vi ser disse som et udtryk for, at vi netop på nogle afdelinger endnu ikke helt har fået indarbejdet den skærpede praksis, hvilket også underbygges af fødevaredirektoratets kommentar.
Danish Crown konkluderer, at rengøringsniveauet på Danish Crowns afdelinger er fuldt på højde med rengøringsniveauet i branchen som helhed.
- Målet må naturligvis altid være 18 Danish Crown-anlæg uden bemærkninger, men vi er nødt til at være så realistiske at erkende, at vi med de store fabrikker, som skal rengøres dagligt, ikke helt kan undgå fejl og dermed forhold, som der kan sættes en finger på. Vi gør imidlertid en kraftig indsats for hele tiden at minimere disse fejl, og har naturligvis givet de fødevare-sikkerhedsmæssige forhold den højeste prioritet i indsatsen, skriver Danish Crown.
Se alle nyhederne
|