| Danisco afprøver sukkerrørproduktionSkrevet d. 8 Maj 2004Under indtryk af EU´s kommende sukkerreform gør Danisco sig nu stille og roligt klar til en omlægning af produktionen på de danske sukkerroefabrikker. Omlægningen sigter ifølge Økonomisk Ugebrev på produktion af sukker på basis af sukkerrør.
Der skal også i år køres eksperimenter med sukkerrørs-produktion i anlægget i Nykøbing F., hvor der sidste år blev produceret 5000 ton sukker af importerede sukkerrrør. "Vi er selvfølgelig klar over, at sukkerreformen kan ændre grundlaget for vores produktionsapparat væsentligt. Derfor må vi være klar til at håndtere de ændringer der måtte komme, siger teknisk direktør i Danisco Jesper Thomassen til ugebrevet. Han mener dog ikke, at EU´s sukkerreform vil blive ensbetydende med en total udfasning af sukkerproduktionen i Danmark. Men omstillingen til rørsukker vil dog kunne ske hurtigt og enkelt. Det viser sig at konverteringen til sukkerrør foregår relativt let, og dermed skulle vi være klar til en eventuel omstilling til sukkerrør" siger han.
Se alle nyhederne
|