| Arla gik tilbage i 1. halvårSkrevet d. 10 Maj 2004Det skandinaviske mejeriselskab fik nedgang i halvårsresultat.
Af Karsten Himmelstrup
Arla Foods havde i første halvdel af regnskabsåret et resultat på 290 mio. kr. mod et resultat på 429 mio. kr. for den tilsvarende periode sidste år. Men efter sænkningen af acontoprisen i begyndelsen af april med otte øre til i gennemsnit 2,14 kr., forventer selskabet et langt bedre resultat i anden havldel af regnskabsåret. Og forventningen er nu, at Arla i 2003/2004 opnår et koncernresultat på ciirka 900 mio. kr., oplyser selskabet.
Det er de store omlægninger af EU's landbrugspolitik samt den skærpede konkurrence, som har påvirket Arla Foods' halvårsresultat negativt.
- Alt tyder på, at reduktionen af eksportstøtten fra EU bliver kraftigere end det, der var lagt op til i EUs landbrugsreform. Derfor har vi en klar forventning om at også årsresultatet vil blive påvirket negativt, siger adm. direktør Åke Modig.
Bestyrelsens beslutning om at nedsættre acontoprisen var præget af landbrugsreformen, men også af en dollarkurs, der fortsat ligger 25-30 øre under budgetkursen på 6,50 kr. samt af en hårdere konkurrence fra billigere importprodukter på det skandinaviske marked.
I 2002/2003 opnåede Arla Foods et koncernresultat på 1.094 mio. kr. efter en nettoomsætning på godt 40 mia. kr.
Resultatet blevbetegnet som tilfredsstillende på baggrund af vanskelige vilkår, men det blev ved regnskabsaflæggelsen bebudet et prisfald i indeværende år. Dette prisfald viste sig værre end først antaget.
Kilde:Landbrugsavisen
Se alle nyhederne
|